4 Lhasa

Hotellet i Lhasa var meget Tibetansk, men vi er jo også i Tibets hovedstad, der oversat betyder - gudernes plads. Med sine 3500 meter over havets overflade er den en af verdens højest beliggende byer, hvilket helt klart kom til udtryk i mærkbar åndedrætsbesvær, hovedpine og en konstant lurende utilpashed. Det gør dog ikke oplevelsen mindre fascinerende – her er en religiøs tilgang til alt – og gade kulissen er et koloreret billede af religiøse pilgrimme med snurrende bede møller og en lokal befolkning der summende går rundt og mumler dagens mange bønner. Andre har valgt en mere fysisk krævende bedeform. Med en flip flop sandal variant på hænderne kaster de sig i bogstaveligste forstand bedende i støvet. Nogle havde valgt en fast plads at udfolde sig på, andre faldt pladask i støvet for hvert femte skridt de tog i deres lykkebringende vandring rundt om Tibets største helligdom – Jokhang templet. En anden del af gade billedet er de mange kinesiske tilflyttere, der opmuntret af det kinesiske styre ernærer sig som forretningsdrivende eller sidder i ledende stillinger i lokal administrationen.

På centrale pladser og ved stort set alle templer er der opført mindre politi stationer der observerer at der ikke er optræk til episoder, såsom selvantændte person afbrændinger. Afbrændingerne er i de sidste 2 år blevet mere udbredt pga. en tiltagende kulturel og religiøs undertrykkelse af tibetanerne. Alle politi stationerne er udstyret med skumslukkere og diverse fangstkroge og bøjler. Fangstkrogene er designet så det er muligt at  fiksere den brændende når der skumsprøjtes. Med denne triste viden i bagagen og det faktum at Tibet er et besat land, er det nok så bemærkelsesværdigt hvor fredfyldt vi oplever det og hvordan vi bliver mødt med stor åbenhed, nysgerrighed og brede smil.

På vores meget tibetanske hotel er der brugt mange forskellige farver på loft og vægge og rummene er krydret med vægtæpper, sjove lamper og finurligheder der kunne lede tankerne hen på inventaret i Aladdins hule. Vi var blevet opgraderet til en suite og hold da op hvor en mærkelig overraskelse. Stuen var en bal sal fyldt med slagbænke, borde og stole fremstillet af trærødder med en  lakeret skinnende finish. Det tilstødende soveværelset var heldigvis kun møbleret med det nødvendige udstyr. I forbindelse med stuen var der en kæmpe terrasse med udsigt til Potala paladset, et smukt og autoritært syn som det ligger der højt placeret op af bjergsiden. Det er svært at udtrykke en retfærdig gengivelse af det billede der toner frem når den tidlige morgensol indhyller paladset i et næsten magisk skær -  smukkere kan det ikke gøres.

Møde i vores suite

Der er temmelig koldt i Lhasa, det er efterår og selv om solen i dagtimerne betænker os med al sin venlighed er aftenerne kølige ind til benet. Vores ”overdådige” eller rettere bemærkelsesværdige   suite var desværre udgået for varme. Det blev en lang forfrossen nat. Vi sov iklædt Thermo undertøj, i en sovepose foret med Thermo lagen og øverst i sandwichen havde vi en velpolstret dyne. På trods af de mange lag lykkedes det os kun lige at holde varmen. Resultat - en tænderklaprende nat med åndedræts 
besvær, hovedpine og meget lidt søvn.

Da det endelig blev morgen, ilede vi til receptionen for at låne en varmekanon. Palle og Susanne havde været hurtigere end os og havde tiltusket sig en varmeovn der mindede om en kæmpe Vox forstærker med indbygget disco lys. Ifølge receptionisten var der desværre ikke flere til rådighed. Lidt bestemt fik jeg forklaret dem at så måtte de jo ud at købe en – problemet blev løst og næste nat sov vi de uskyldiges søvn, dog med frekvent indtagelse af ilt på spraydåse som vi i løbet af dagen havde købt rigelige forsyninger af.

Potala Paladset

Der bliver bedt igennem

Vi passerer et bjergpas. De mange flag er bedeflag.

Lhasa er så forskellig fra enhver anden sammenligning og det er en fornøjelse at fordøje de mange indtryk  der næsten skyller ind over dig for hvert skridt du tager. Vi havde nogle gode dage hvor vi kombinerede den praktiske tilvænning til højderne med en sand overflod af kulturel sightseeing i templer , te huse og gade miljøer.

Umiddelbart efter ankomsten til Lhasa fik vi information om at Base Camp Mt. Everest var blevet lukket pga. et alvorligt uheld med nogle turister. Vi bibeholdt håbet om at lukningen kun var midlertidig indtil der blev ryddet op – og vi krydsede alle fingre for at vi ikke skulle snydes for den del af Everest hvor mange af de store bjergbestignings bedrifter har fundet sin begyndelse og ofte også en tragisk afslutning. 

Merete og Jesper nyder kulden

Inden vi begiver os på vej ud i bjerglandskabet og følger ”Friendship Highway” til Nepal, følger i separate faner et par gode historier fra vores ophold i Lhasa Skrevet af Merete og Lisbeth.