8 Nepal

Efter en overnatning i Tingri i 4300 m.o.h. begynder det nu at gå nedad, og for hver kilometer vi tilbagelægger kan vi næsten mærke en almen fysisk forbedring - det er rart igen at kunne trække vejret frit.

Vi overnatter i grænsebyen Zhangmu der summer af grænseliv. Kineserne er nu blevet marginaliseret – og bybilledet er en fin blanding af hovedsaligt nepalesere og tibetanere. Solen skinner, landskabet er nu næsten frodigt, luftfugtigheden kan mærkes og vi overmandes af en ubændig lyst til at fejre afslutningen af etapen gennem Tibet. Der blev straks etableret en hyggelig sammenkomst på hotellets brandtrappe hvor vi kunne nyde dagens sidste solstråler, blive gennemvarm og drikke en kølig Everest øl – herligt.

Grænseovergangen åbnede klokken 10 om morgenen og vi var klar. Det gik forholdsvis hurtigt gennem tolden på trods af at al bagage tilhørende turister blev genstand for en grundig undersøgelse af de kinesiske grænse betjente. Hvad var det så vi ikke måtte tage med ud af landet? En del af os havde medbragt Lonely Planets guide bog om Tibet, og på side 132 er der et billede af Dalai Lama den 14. Dette billede må man ikke tage med ud af Tibet – uvis af hvilken grund. Bogen er jo købt uden for Tibet. Det er simpelthen for ulogisk og uden for normal begavet adfærd, men problemet blev løst ved at vi fik revet den side ud med det forbudte billede. At komme ind i Nepal er enkelt, og efter en vandretur gennem menneskemylder på sandede og hullede veje, fik vi vores indrejse stempel på et ydmygt grænsekontor.

Vejene i Nepal er helt forfærdelige. Kæmpehuller og store dele af vejen der er skyllet bort under sommer monsunen er normal standard. Vi skal blot være taknemmelige over at det er muligt at køre. Turen ned til Katmandu dalen er smuk. Her er frodigt og menneskene har en helt anden glød. Efter omkring 6 timers kørsel rammer vi dørtærsklen til Katmandu. Det er en blanding mellem Mumbai i Indien og Bangkok på en god dag. Gadebilledet er kaos af biler og gadehandlende, køer og motorcykler og fodgængere der springer for livet. Vejene er støvede og her er på godt dansk – møg beskidt. Det flyder med plastik, madaffald og papkasser som ihærdigt bliver ædt af de hellige køer der overlegent vandrer rundt i gaderne.

Det er herligt at være i Nepal.

Vi indlogeres på Shangrila hotellet, der ikke helt lever op til øvrige Shangrila hotellers standard, men det er absolut fint, og vi nyder al den luksus der lige pludselig bliver os tilbudt.

I de næste par dage får vi et rigtig godt billede af livet i Kathmandu. Vi er på Durbar Square hvor vi ser de gamle templer og hippiernes foretrukne rygested. Lige i nærheden ligger, ikke ”Pusher street”, men ”Freak street” hvor der i 70´erne blev handlet mere ”sort Nepal” end der p.t. udbydes på Christania. Jeg fik købt min souvenir, et par velvoksne chillums - vel mest p.g.a. nostalgi effekten. Det varede da heller ikke mange øjeblikke efter mit køb før en gammel tandløs mand sneg sig op på siden af mig, og diskret viste mig et par gode klumper af den sorte eftertragtede kvalitet. Jeg afviste pænt, men takkede i øvrigt for det udmærkede tilbud.

En gyser var oplevelsen af ”the Living Goddess”. En pige på ca. 4-5 år bliver udvalgt eller udpeget som gudinde og derefter indlogeret i et tempel fuldstændig afsondret fra den normale verden udenfor templet. Her skal hun være indtil hendes første menstruation, eller rettere til den første gang der flyder blod fra hende. Omkring 20 gange dagligt kigger hun ud af sit vindue ned i gården hvor folk som os håber at få et glimt af ”gudinden”. En gang årligt bliver hun båret lidt rundt i byen hvor folk ligeledes får mulighed for at vise hende deres respekt, hengivenhed eller tilbedelse. Under alle omstændigheder er det efter vores opfattelse et overgreb af dimensioner på en uskyldig pige, der i en periode på 6-7 år lever i isolation.

Så var det trods alt mere underholdende at overvære de ligbrændinger der fandt sted ved flodbredden. På store cement platforme blev de afdøde kremeret på bålet og deres aske blev efter en stegetid på ca 3 timer kastet i floden. En tradition der vel minder lidt om en dansk ligbrænding bortset fra at familien her i Nepal er lidt mere aktive i kremeringen. Det er ældste søn, eller anden mandlig slægtning, der stryger tændstikken og sørger for at bålet brænder jævnt og tilfredsstillende. Røgen hænger tykt over området og det varede et par dage inden man kunne sige sig fri for ikke længere at kunne fornemme lugten.

Efter Kathmandu fløj Merete og jeg til Pokhara. Det øvrige selskab kørte i bil hvilket betød vi havde en ekstra dag i de helt unikke smukke omgivelser ved Begnas floden. Til de interesserede www.begnaslakeresort.com . Dagene her blev brugt til afslapning og vi nød de smukke omgivelser.

Merete`s dagbog

Massage i Nepal

Efter 25 min flyvetur ankom vi til Pokara og 20 min taxa tur tog os til Lake Begnas resort. Her er er smukt og fredeligt og ikke ret meget at tage sig til.

Nakkemusklerne og ryggen var øm efter dårlige madrasser og hovedpuder og alt for meget sidden stille i bil og bus så jeg tænkte at en god massage var vejen frem. Stedet bød på en Ajuveda Spa og der var en lang massage menu. Jeg bestilte tid og fik at vide at en doktor kunne vejlede mig om hvilken type massage jeg skulle vælge. Der er sgu da ikke nogen doktor der arbejder her, sagde Dennis, sikke noget vrøvl. Det ved jeg da ikke, det er jo en Ajuveda spa og det er ikke usædvanligt at man skal konsultere en ajuveda læge før behandling så jeg kunne ikke se hvorfor der ikke skulle være en doktor i spaen. 

Jeg blev hentet på mit værelse af en sød massage pige som fulgte mig ned til Spaen. Jeg blev sendt ind i et lille værelse hvor der sad en lille læge. Goddag, sagde han, hvilke type massage ønsker du? jeg kikkede på listen og spurgte hvad han kunne anbefale. En af de to første, sagde han, resten er for folk der er i flere dages behandling. Der er General massage og Rejuvenation. Det sidste lød som om det var noget for mig. Det er en halv time med hænder og en halv time med fødder, sagde lægen, det er en ret powerfull massage, er du i form til det? Tjaaa, svarede jeg, jeg kunne jo lige så godt får en ny oplevelse ud af det. OK, så skriv dit navn og dit værelsesnummer på den her seddel, sagde doktoren. 

Vi gik ovenpå i et massagerum, massøren og jeg, og da jeg så briksen gik det op for mig at jeg var træt, at meningen med min massage var at hvile og få rettet et par infiltrationer ud men at jeg ligefrem skulle trædes på, det lød lige lovligt anstrengende. Jeg vil gerne ændre til General massage, sagde jeg. Pigen så bekymret ud, hun stak hovedet ud af vinduet og kaldte på doktoren som stak hovedet ud af vinduet nedenunder. De talte sammen men hun trak ikke hovedet ind igen så jeg tænkte at hun behøvede hjælp. Jeg stak mit hoved ud over hendes og fik øjenkontakt med doktoren i vinduet nedenunder. Jeg vil gerne ændre til General massage fordi det er gået op for mig at jeg er for træt til at blive trådt på i dag, måske vi kan gøre det i morgen, men i dag vil jeg bare have en almindelig massage. OK, no problem sagde doktoren og rystede hovedet fra side til side. Gudskelov, der var ikke noget fagligt til hinder for min ændrede beslutning. 

Jeg blev bedt om at tage alt tøjet af og sætte mig på et håndklæde på en stol. Ønsker du massagen hård eller blød, spurgte pigen. Jeg tænkte på Thai massage og på infiltrationerne og svarede hård, for det er nok det der skal til, tænkte jeg. Massage pigen stillede sig foran mig en håndfuld brændt olie i hænderne og lukkede øjnene medens hun bad en bøn. Undskyld, har du et håndklæde eller en hætte til mit hår, sagde jeg, jeg har lige vasket det og jeg vil helst ikke have olie i håret. No problem mam, sagde hun og rystede på hovedet. Herefter holdt hun hænderne op over mit hoved og åbnede dem så indholdet plaskede ud over mit hår og løb ned over ansigtet. Hun var hurtigt til at massere olien ind i hovedbunden og så hentede hun mere brændt olie som hun fordelte over hele kroppen i hurtige næsten hidsige bevægelser. Herefter blev jeg bedt op at lægge mig op på briksen og de hidsige bevægelser op og ned af arme og ben, fortsatte i ca 45 min, først på den ene side og så på den anden, og til sidst en generøs håndfuld i ansigtet. Jeg blev lidt streset af at ligge der, det var virkelig en hektisk oplevelse men jeg var for træt til at protestere og jeg tænkte at efter al den tørre luft i Tibet så var det sikker ok med al den olie. Nu er du færdig, nu skal du slappe af, sagde hun endelig. Tak, sagde jeg med lukkede øjne og tunede ind på fuglesangen uden for vinduet. Hun flyttede sig ikke men blev stående og så sagde hun: OK! OK, hvad? Spurgte jeg. Nu skal du sætte dig hen på stolen igen, sagde hun. Så var det altså ikke nu jeg skulle slappe af.

Jeg steg ned fra madrassen, lettere svimmel men det lykkedes mig at gå hen til stolen uden at glide i olien. Massagepigen hentede en plastikbøtte med et gråbrunt pulver. Hun stak fingeren i pulveret og satte den på min pande og hals og så fik jeg en dut bag hvert øre og resten i håret. Medical powder, sagde hun stolt. Det må være her doktoren har kreeret det indslag. 

Jeg havde kunne ikke se noget bad nogen steder, jeg skævede til mit helt nye og rene silkesæt som hang på døren, jeg lige havde hevet op af kufferten da vi ankom. Hvor dum er jeg?

Men jeg blev reddet. Massagepigen rakte mig en badekåbe. Nu skal du gå hjem og hvile dig på dit værelse I en halv time, så må du gå I bad, sagde hun. Ok! Jeg tog mit tøj mellem 2 fingre, gik ud af spahuset og ned af trappen, men det så forkert ud. Jeg boede oppe, ikke nede, troede jeg nok. Op af trappen og til venstre, eller er det mon til højre. Ikke det fedeste tidspunkt at fare vild på. Jeg fandt hjem og jeg var heldig, jeg mødte ikke ret mange mennesker på vejen. Da jeg kom ind på værelset var Dennis vågnet fra sin middags lur og han var meget frisk. Hvordan var det, spurgte han. Hvordan var det, så sig dog noget, spurgte han igen men jeg blev nødt til at gøre tegn til ham om at tie stille,  han måtte give mig et minut, jeg var for chokeret til at tale.

Kathmandu 

Gammelt hippie chill out spot

Kathmandu

Souveniren er i hus

Jeg checker kvaliteten af sort nepal i Freak street

De hellige køerne æder affald

Største Stupa i Nepal

Kremering

På vej til Kremering

Vi er til kremering 

Begnas søen

Efter et oplevelsesrig massage

Annapurna og Merete

Pohkara og Annapurna

Palle er overrasket over at blive overhalet af tyr på vores trekking

Velfortjent trekking pause

Vi sejles over søen til Pohkara

Det blev også til et par overnatninger i Pokhara by, der er udgangspunkt for spektakulære vandreture. Med Annapurna bjerget på 8091 meter stående vagt ved byporten er det en uimodståelig udfordring for bjergbestigere at klatre op ad syd væggen der er kategoriseret som verdens vanskeligste og farligste klatring.

Dette er afslutningen på en fantastisk rejse der ikke slipper sit tag i dig sådan lige med samme. Det har været en super oplevelse at være sammen med alle de øvrige i gruppen – og vi ser frem til vort næste møde i Helsingør hvor turen lige skal vendes en gang mere, inden vi kan sætte sidste punktum