7 Shigatse til Nepal

Shigatse til Nepal

De kommende to dage bliver der passeret nogle af Tibets højeste bjergpas hvorefter vi begiver os ned gennem Katmandu dalen i Nepal. Vi kommer tæt på Mt. Everest og i mangel af Base Camp er det absolut et af turens højdepunkter som vi alle ser frem til.

Foregående aftens middag sidder endnu kroppen. Et kløvet fårehoved er åbenbart et magnum protein chok der giver fordøjelses systemet en uvant udfordring. Godt man kan sidde på bagsædet i Landcruiseren og ignorere kroppens protester og i øvrigt koncentrere sig om at nyde det mytiske og smukke landskab der næsten anmassende kræver ens opmærksomhed.

Vi kører i et område hvor vores lokale guide (Lopsong) er opvokset og vi er så heldige at Lopsong gerne vil invitere os til at besøge hans barndomshjem som nu bebos af broderen og hans familie. Landsbyen består af 150 huse og de eneste erhverv der udøves er landbrug og kvægdrift. Servicefag og håndværk er endnu ikke en del af landsby billedet, den enkelte husholdning er selvkørende og det er basale behov der sætter dagsordenen for dagens gøremål. Vi forlader den asfalterede vej og tester bilernes off road egenskaber på den støvede vej der leder ind til landsbyen. Vejene i landbyen er ikke egnet til bil kørsel så bilerne parkeres uden for ”bymuren”. Vi springer fra sten til jord knold for at manøvrere uden om det åbne kloaksystem og de strategisk dårligt placerede affalds bunker. Her er støvet, beskidt og koldt.

Her er næsten mennesketomt bortset fra Lopsongs familie der smilende, og lidt forlegent, byder os velkomne. Her leves livet i gråtoner, tiden har for længe siden opgivet og valgt at gå i stå, og måbende bliver vi nu vist rundt i dette levende museum.

Huset er i 2 etager. Nederst stald og ovenpå beboelse med gårdsplads i midten. De fire længer omkring gårdspladsen er indrettet som henholdsvis køkken, festsal, stue/soverum og rummet til afvikling af religiøse ceremonier. Køkkenet er det centrale opholdssted da det er husets varmeste rum. Her spises, spindes uld, strikkes og genfortælles gode sladre historier. I ceremoni rummet hænger der et forbudt portræt af den nulevende 14. Dalai Lama. Da jeg fortæller Lopsong at Christian muligvis er kinesisk spion, svarer han grinende at det gør ikke noget for Dalai Lama bærer en yderst særpræget hovedbeklædning, så han er svær at genkende. Om så du udstyrede ham med napoleonshat og papnæse, tror jeg at han ville blive genkendt af kineserne. Vi blev trakteret med udrikkelig te med Yak smør og varme kartofler. Et sødt og velmenende traktement så flere af os kun nippede til. Det var en interessant indsigt i den tibetanske landbefolknings levevis og vi udtrykte stor tak til familien og kørte videre op i den blå himmel.

Solens stråler samles, rettes ind og vandet i kedlen koger

Stemningsbillede fra landsbyen

Her ventede bjergene tålmodigt på os. Og i dagens anledning viste Everest sig fra sin mest blærede side. Gigantiske 8848 meter, knaldblå himmel, snestorm på østsiden og næsten flankeret af et af de andre medlemmer af 8000 meters klubben – Lhotse, der med sine 8.516 m er verdens fjerde højeste bjerg. Den lader vi lige stå et langt øjeblik.

Der kan ikke siges meget mere lige nu – det er overvældende smukt.

Herfra går det jævnt nedad mod grænsen til Nepal og Kathmandudalen – og det er en helt anden historie.