6 Gyantse til Shigatse

Gyantse til Shigatse.

Vi vågnede op til en kold og gusten dag, sneskyerne hang lavt og vejrtrækningen var besværlig. Vi havde indtil nu været forvænt med sol og klar blå himmel, så det var den dag vi tænkte meget over hvordan familie og venner klarede november måned hjemme i Danmark.

Køreturen fra Gyantse til Shigatse er forholdsvis kort – vel omkring 5 timer. Vi kører i højderne men der er steppe på begge sider af den smalle asfalterede vej der her i de tidlige morgentimer stadig er pletvis våd efter et let snefald.

Hastighedsbegrænsninger bliver håndhævet på en lidt aparte facon. På lange strækninger er der 40 km/t. Der er så posteret politi check på strækningen, og det enkelte køretøj får noteret sin tidskørsel mellem check punkterne. Er du for hurtig vanker der kontant afstraffelse. Derfor trækker vi ofte ud i rabatten og tager en pause når foden har hvilet for længe og tungt på speederen. Når stoppet har varet tilstrækkelig længe til at vi kan ramme næste check point uden at blive registreret som fartsynder, forsætter kortegen.

Denne dag fik vi et kedeligt ufrivilligt stop pga. et uheld hvor en turist bus var skredet ud, rullet rundt og havnet i grøften. De kører som gale og det er en del af forklaringen på hvorfor den kinesiske administration sætter så lave hastighedsbegrænsninger i den tro at det virker. I dette tilfælde virkede det ikke. Og de tre ligposer vi så ligge ved siden af bussen var en grim påmindelse om hvor galt det kan gå når chaufførens køreegenskaber er middelmådige og fornuften er stået af. Der var rimelig stille i vores bil resten af dagen og det tog lidt tid at ryste oplevelsen af sig. Det var som om at alle Tibets guder havde rottet sig sammen og besluttet at nu skulle vi have en lektion i hvem der sætter dagsordenen. Det var dagen vi fik endelig afvist vores tilladelse til at komme på Base Camp Everest og vi måtte nu ”nøjes” med at besigtige kæmpen på afstand. Vi ændrede på køreplanen og tilpassede os situationen – det er jo en del af det at rejse.

I Shigatse blev der tid til lidt sightseeing, tehus besøg som beskrevet af Merete og en herlig tibetansk frokost. Om aftenen ville vi prøve noget mere lokalt og fik opsnuset en af Tibets bedste restauranter.

Menuen var lidt anderledes end det vi havde set tidligere og det var med stor iver vi kastede os over denne menu sammensætning:

- stegt lamme kølle, som I virkeligheden var en sej gammel fårekølle

- lammelunger , som i virkeligheden var fårelunger

- yak suppe. Ingen tvivl om at det var Yak.

- små aflange svampe, som egentlig er orme, der er blevet til svampe.

- Kogte kartofler

- Yak tunge

- Yak blodpølse

- flækket fårehoved

Det var en anderledes kulinarisk oplevelse. Og fårehoved smager ikke så grimt som det ser ud.